INFO OM KRAGSKOVHEDE

 

Skibsbylejren

I 1981 overtog kriminalforsorgen en tidligere militærlejr i Skibsby ved Hjørring. Skibsby-lejren benyttedes til fuldbyrdelse af hæftedomme og indgik som en afdeling under Statsfængslet på Kragskovhede.

Skibsby-lejren blev nedlagt i 1987.

Geografi:

Statsfængslet er placeret umiddelbart vest for landsbyen Jerup i Vendsyssel ca. 12 km nord for Frederikshavn.

Areal.

Fængslet har et areal på ca. 1500 tdr. land, heraf godt 200 tdr. land skov og 500 tdr. land agerjord. Resten består af uopdyrket hede- og mosearealer, hvis særlige karakter ikke findes mage til andre steder i Danmark.

Geologi.

Landskabet var efter istiden dækket af havet, som ganske langsomt trak sig tilbage og derved efterlod en strandbred. Som følge af den kraftige vestenvind i området opstod der som resultat af sandfygningen langstrakte nord-sydgående klitter (rimmer). I de brede lavninger (dobber) mellem rimmerne fandt en gradvis aflejring sted, hvorfor der dannedes en mose.

Rimmerne og dobberne er siden groet til med en rig og varieret vegetation, som samtidigt rummer et rigt fugleliv.

Kragskovhede og Kriminalforsorgen:

Kragskovhede er et åbent fængsel med både en halvåben- og en lukket afdeling.

Kragskovhede udgør et af de i alt 8 åbne fængsler, som Kriminalforsorgen råder over til fuldbyrdelse af frihedsstraffe. Kriminalforsorgens samlede afsoningskapacitet består desuden af 4 lukkede statsfængsler og en ligeledes lukket anstalt for indsatte med særligt behov for psykiatrisk behandling. Anholdte og varetægtsfængslede personer anbringes i Københavns fængsler og ca. 40

arresthuse i provinsen, som dog til stadighed også har et mindre belæg af afsonere. Herudover findes et antal pensioner samt et antal afdelinger under den fri Kriminalforsorg.

De fysiske rammer:

Bygninger.

Statsfængslet har en samlet kapacitet på 211 pladser. Fordelt med 161 pladser i den åbne del og 50 pladser i den lukkede del af fængslet.

De 211 fængselsafsonere er omtrent ligeligt fordelt på 8 belægningsafdelinger. En enkelt fællesskabsafdeling i det åbne fængsel med 21 pladser består udelukkende af enestuer, medens der på hver af de øvrige fællesskabsafdelinger i den åbne del af fængslet er både en- og tomandsstuer. Statsfængslet har en halvåben afdeling med 26 enestuer, et lukket afsnit med 50 enestuer, syge- og isolationsafdeling, vaskeri, depot, administrationsbygning og et antal værkstedbygninger. I de gamle træbygninger, som fængselsvæsenet overtog i 1945, er der etableret skole- og fritidslokaler, der sammen med kirke og et idrætsanlæg rummer de kulturelle udfoldelsesmuligheder for de indsatte.

Endvidere kan nævnes, at der ved de nedlagte lejre ved Mosbjerg og Råbjerg nu blandt andet ligger nogle landbrugs- og lagerbygninger.

Åbenheden.

At Kragskovhede er et åbent fængsel betyder, at der i den åbne del ikke er etableret fysisk værn mod undvigelse, som i et lukket fængsel, der har ringmur, vinduesarmatur (gitter), elektronisk overvågning m.v. Ved den halvåbne afdeling er der etableret hegn og elektronisk overvågning.

Dette gør sig også gældende i det lukkede afsnit, hvor der er specielt hegn omkring, bevægelsesalarmer, kameraer og udvidet elektronisk overvågning.

Personalets sikkerhedspolitiske opgaver er også minimale sammenlignet med forholdene i et lukket fængsel, og frihedsberøvelsens gennemførelse afhænger i høj grad af de indsattes selvdisciplin, som højnes ved udsigt til overførsel til lukket statsfængsel/lukket afdeling som følge af undvigelse.

Omkring 98 % af de indsatte modstår fristelsen til illegalt at forlade fængslet.

Fængselbetjenten.

Det er særligt vigtigt at fremhæve, at fængselsbetjenten i meget vid udstrækning har både administrative opgaver, serviceopgaver og fritidsopgaver. Af fængselsbetjentens opgaver er kun en beskeden del rene opsynsfunktioner, resten af tiden fordeler sig på de øvrige opgaver.

Fængselsbetjentene arbejder i tre skift, således at døgnets 24 timer er dækket.

Fængselsbetjentene er kontaktperson for 4-6 indsatte under deres afsoning. De varetager sagsbehandlingen omkring de indsatte, bistået af et antal socialrådgivere.

Organisationsstruktur:

Organisationsstrukturen har i fængslerne udviklet sig i takt med den udvikling, der i øvrigt har fundet sted inden for moderne virksomhedsledelse. Det betyder navnlig, at funktionsopdelingen og kompetencefordelingen nu langt fra er så skarp, som den hierarkiske organisationsmodel forudsætter.

Der opereres med en opdeling af virksomheden i beskæftigelse (arbejdspladser, herunder skole), afdelinger og administration. Det er afdelingslederne og beskæftigelseslederen, som er den entydig ledende inden for deres respektive områder, og som har koordinerende funktioner med hensyn til opgaver, der varetages på tværs i hele statsfængslet.

Direktionen.

Den daglige topledelse består af fængselsinspektøren og vicefængselsinspektøren og økonomichefen. Fængselsinspektøren er navnlig over for Direktoratet for Kriminalforsorgen og over for statsfængslets samarbejdsudvalg ansvarlig for, at der handles og administreres i overensstemmelse med de meddelte og aftalte retningslinjer.

Til direktionen er knyttet konsulenter. Disse varetager konsulent opgaver inden for personale, sikkerhed, samt behandlingsområdet.

Afdelingslederne/beskæftigelsesleder.

Afdelings- og beskæftigelsesstrukturen er omdrejningspunktet i fængslets struktur.

Den daglige planlægning og drift varetages af afdelingslederne/beskæftigelseslederen. De står for koordineringen i fængslet og har det personalemæssige og sagsbehandlingsmæssige ansvar omkring de indsatte. De er ansvarlige for økonomi og personaleforbrug i afdelingerne.

Ledergruppen.

Sammen med direktionen og konsulenterne udgør fængslets afdelingsledere og beskæftigelseslederen fængslets ledergruppe. Tre souschefer deltager fast i ledergruppens møder.

Ledergruppen har en koordinerende og planlæggende funktion, og deltager desuden i fængslets strategiske planlægning.

Administration.

Administrationen er opdelt i to hovedområder: inspektionskontoret og økonomikontoret. Her varetages indkaldelser, løsladelser og administrationsopgaver i bred forstand, samt fængslets løn og driftsstyring. Der er fælles administration for alle afdelingerne i fængslet.

Andre.

Der er en del hjælpefunktioner i fængslet. Disse opgaver varetages af sygeplejersker, læge, tandlæge, præst, psykiater, rengøringsassistenter, chauffører og flex-medarbejdere mm.

Indsatte:

Introduktion af nyankomne indsatte:

Førstkommende onsdag og torsdag, efter en indsat er mødt til afsoning, orienteres der om ordens- og udgangsreglerne, om arbejde, undervisning, den kirkelige betjening og socialrådgiverfunktionen.

Der orienteres endvidere om arbejdsplacering og udlevering af arbejdstøj m.v. til den enkelte indsatte.

Tilværelsen på Kragskovhede.

Måske lidt fraseagtigt, men alligevel ganske rammende, siges det undertiden, at de dømte kommer i fængsel som straf og ikke for at blive straffet. Straffen består i selve frihedsberøvelsen.

Straffen består altså for de indsatte i selve det at skulle opholde sig på Kragskovhede - eller for at udtrykke det helt præcist: Straffen består i, at de indsatte er berøvet friheden til at tage ophold andre steder end netop i statsfængslet. Dette er gældende både for åbent, halvåbent og lukket fængsel.

Alligevel forlader de indsatte - navnlig i et åbent fængsel som Kragskovhede - ofte statsfængslet i forbindelse med udgang (også kaldet orlov). Udgangstilladelsen gives dog kun til ganske bestemte formål med angivelse af en bestemt rejseplan og bestemte opholdssteder. De indsatte er altså også under udgang berøvet friheden til at tage ophold hvor som helst.

Udgangspunktet for en beskrivelse af fængselstilværelsen er således, at de indsatte er berøvet deres bevægelsesfrihed - i grundloven kaldet den personlige frihed.

Det humanistiske grundsynspunkt.

Vigtigst af alt, er det at fremhæve, at alle disse målrettede aktiviteter i fængslet foregår i en atmosfære, der er præget af de grundlæggende kulturnormer i det danske samfund, herunder navnlig det humanistiske grundsynspunkt.

Dagligdagens aktiviteter:

Arbejde.

I arbejdstiden er de fleste indsatte beskæftiget på en af anstaltens mange arbejdspladser. Der er arbejdspligt under afsoningen. Arbejdsdriften varetages i det daglige af et antal værkmestre og lærere. Som på andre områder tilstræbes det også inden for arbejdsstrukturen, at værkmestrene har en høj grad af medindflydelse ved planlægnings- og beslutningsprocesser inden for de enkelte arbejdsområder, og at de herved bliver bedre i stand til at medinddrage de indsatte i arbejdets planlægning og udførelse.

• Mark og kvægbrug

• Skovbrug

• Værksted på landbruget

• Parkvedligeholdelse

• El værksted

• Montagearbejde

• Vaskeri

• Snedkeri

• Bygningshåndværk: maler-, murer- og tømrerarbejde, samt smede- og maskinværksted.

• Andet økonomiarbejde: rengøring og depot m.v.

En del af de indsatte modtager undervisning i arbejdstiden.

• Skolen: I såvel det åbne som det halvåbne og lukkede afsnit af fængslet er der mulighed for at modtage undervisning på 8. - 10. kl. niveau. Indsatte, der får deres uddannelse udenfor afbrudt af et kortere fængselsophold, kan bevilges selvstudium, eventuelt med lærerstøtte.  Desuden tilbydes specialundervisning / FVU-undervisnig i dansk og regning, samt dansk for udlændinge. Ligeledes tilbydes der programvirksomhed inden for det Kognitive færdighedsprogram, Booster-program samt Anger management.

• Projektskolen er et alternativ til den almindelige beskæftigelse.

• Endvidere er der mulighed for at deltage i undervisning uden for anstalten (frigang) på f.eks. VUC (9.-10. klasse), gymnasium og HF, handelsskole, skipperskole, maskinmesterskole, teknisk skole og AMU-center.

• Enkelte indsatte har desuden frigangstilladelse til at arbejde hos privat arbejdsgiver uden for anstalten i den sidste del af opholdstiden.

Arbejde og undervisning honoreres med arbejdspenge efter en af direktoratet fastsat sats. På nogle arbejdspladser er arbejdet akkordlønnet.

Arbejdspengene samt kostpenge kan bruges til daglige fornødenheder, f.eks. tobak, kaffe,  kolonial og kødvarer og andre nydelsesmidler i butikken i fængslet. Der er selvforplejning, - d.v.s. at de indsatte tilbereder deres mad i afdelingens køkken.

De indsatte er også samfundsborgere:

Principielt er de indsatte til gengæld ikke berøvet andre friheder end bevægelsesfrihed. Alle andre borgerrettigheder, som lovgivningen tillægger borgere i Danmark, gælder også for de indsatte.

Dette er de rammer, der afgrænser og definerer de opgaver, som ledelsen og medarbejderne i fængslet har med hensyn til udformningen af de indsattes tilværelse.

Straffuldbyrdelse.

Den straffuldbyrdende opgave består i at føre kontrol med de indsattes færden under hele strafudståelsen. Hverken i arbejdstiden, i fritiden eller under udgange må man opholde sig andre steder end der, hvor det udtrykkeligt er tilladt ham af personalet, som fører den fornødne kontrol med, at dette overholdes.

Service.

Serviceopgaverne består i at sikre, at de indsatte så vidt muligt, trods berøvelsen af bevægelsesfriheden, kan nyde godt af alle de andre friheder/rettigheder, de som samfundsborgere har, det vil sige ytringsfrihed, religionsfrihed, ret til uddannelse, ret til social og lægelig bistand o.s.v. Disse opgaver vil aldrig kunne løses fuldt ud, idet udnyttelsen af de almindelige borgerrettigheder i vid udstrækning forudsætter den bevægelsesfrihed, som de indsatte jo netop er berøvet.

Retssikkerhed.

De ansatte er også pålagt nogle vigtige retssikkerhedsmæssige opgaver, der kort sagt går ud på at sikre, at de indsatte behandles lovligt og handler lovligt. At de indsatte skal behandles lovligt betyder, at man naturligvis kun må anvende de i straffeloven hjemlede magtmidler ved gennemførelsen af frihedsberøvelsen. Det betyder også, at man i sagsbehandlingen vedrørende for eksempel udgang og prøveløsladelse ikke må træffe vilkårlige afgørelser, men skal følge de i dansk ret gældende principper for udøvelse af offentlig forvaltning. At de indsatte skal handle lovligt er desværre ikke altid en selvfølgelighed for dem selv. Mange af fængslets interne regler og kontrolopgaver (visitation m.m.) tilsiger at forhindre kriminalitet i form af tyveri, vold og brug af euforiserende stoffer m.v.

Sagsbehandling.

Fængselsbetjenten er kontaktperson for et antal indsatte under disses afsoning. Sammen med socialrådgiverne varetager de opgaver omkring sagsbehandling af indsatte.

Afdelingens fængselsbetjente og socialrådgiver forsøger allerede umiddelbart efter indsættelsen at danne sig et overblik over den enkeltes sociale situation med henblik på at bistå den indsatte med at fastholde og eventuelt forbedre hans forhold efter løsladelsen. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med socialforvaltningen og kriminalforsorgens kontor i den indsattes hjemby, og selvfølgelig i første række i samarbejde med den indsatte selv, hvis ansvar for sin egen situation understreges.

Det sociale arbejde er ofte kompliceret og tidkrævende, navnlig hvis den indsattes tilværelse er præget af misbrug af alkohol og/eller narkotika. Dels skal der skabes kontakter til forskellige myndigheder og institutioner, og dels skal der tales ofte og længe med den indsatte selv, for at få etableret en realistisk plan for hans tilværelse efter løsladelsen, hvor fængslet i øvrigt skal forsøge at lave en egentlig handleplan sammen med den indsatte.

Hvem afsoner på Kragskovhede?

Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, som afgør, hvor den enkelte fængselsdømte skal afsone sin straf. Udgangspunktet er, at straffen skal udstås i et åbent fængsel, men i en del tilfælde skønnes dette at være utilrådeligt på grund af undvigelsesrisiko, farlighed m.m., og den dømte anbringes derfor i lukket fængsel. En kategori at disse bliver bl.a. placeret i den lukkede afdeling på fængslet.

Fordelingen af de domfældte mellem de åbne/lukkede fængsler foregår i princippet efter et geografisk nærhedsprincip, således at den domfældte kommer til at afsone i den region, hvor han bor. Da der for det første ikke ligger fængsler i alle regioner, og da fængslerne oven i købet er skævt fordelt ud over landet, er det desværre langt fra muligt at efterleve dette princip fuldt ud. I overensstemmelse med nærhedsprincippet modtager Kragskovhede domfældte fra det nordjyske område, samt Randers, Viborg, Århus og Grenå politikredse. De indsattes muligheder for kontakt med de pårørende i form af besøg og udgang reduceres noget som følge af de lange afstande. For personalets vedkommende gælder, at det naturligvis er lidt mere besværligt at etablere samme gode samarbejdsrelationer til myndigheder i Viborg og Århus kommuner, som man har i det nordjyske område.

De indsattes kriminalitet.

Studerer man klientellets sammensætning, finder man, at stort set alle former for kriminalitet, der begås i det danske samfund, er repræsenteret. Det er ganske vist forholdsvis sjældent, at personer, der er dømt for meget alvorlig kriminalitet som for eksempel drab, umiddelbart anbringes i et åbent fængsel, men det er et naturligt led i strafudståelsen, at sådanne indsatte efter at have afsonet nogle år i lukket fængsel overføres til et åbent fængsel. En del afsonere begynder deres afsoning på den lukkede afdeling i fængslet.

Straffens længde.

Den gennemsnitlige straflængde for de indsatte på Kragskovhede er 1/2 - 3/4 år, men det er værd at bemærke, at dette gennemsnit trækkes i vejret af en lille gruppe af domfældte med meget lange straffe.

Kun ca. 15 % af de indsatte er således idømt straffe på mere end 1 år. Mere end halvdelen af de indsatte er idømt straffe på 3 måneder eller derunder.

Alder.

Aldersmæssigt er der meget stor spredning blandt de indsatte. Gennemsnitsalderen ligger på 29-30 år.

Afsoning:

Sygdom.

På sygeafdelingen har de indsatte mulighed for at konsultere lægen, som har fast konsultationstid en gang om ugen. Endvidere er der i dagtimerne på hverdage en sygeplejerske til stede til at bistå de indsatte i forbindelse med sygdom. Det er normalt, at de indsatte under sygdom indlægges på sygeafdelingen. I mange tilfælde henviser lægen til specialistbehandling i Frederikshavn eller Hjørring, og ved alvorlig sygdom indlægges de indsatte på almindeligt sygehus.

Der er endvidere mulighed for at besøge tandlægen, som har konsultationstid en gang om ugen på

sygeafdelingens tandklinik, samt fysioterapeut.

Der arrangeres tillige besøg af frisør efter behov.

Fritid.

I fritiden opholder en del indsatte sig på afdelingen, hvor de bl.a. vil være beskæftiget med en fast struktureret fritidsdel, som indbefatter rengøring, indkøb samt at lave deres mad på afdelingskøkkenerne. Socialt samvær med medindsatte på samlingsstuerne, hvor der er mulighed for at se TV mm. De kan også medbringe deres radio/stereoanlæg (minianlæg). TV med dvd er celleinventar og er installeret på deres stuer (lejeordning). Eget TV m.m. kan ikke medbringes til afsoning.

Derudover foregår fritiden i fritidscentret i skolen, hvor 3 fængselsbetjente betjener de indsatte på en lang række områder. Her er der i fritiden mulighed for at låne bøger på biblioteket, spille bordtennis, billard, dart eller badminton samt udføre hobbyarbejder. Undertiden arrangeres der i skolen underholdning af forskellig art. Der er også mulighed for at deltage i sportsaktiviteter. Anstalten har eget idrætsanlæg.

Sammen med fængselsbetjentene kan de indsatte lave strukturerede fritidsaktiviteter såvel i som uden for fængslet. Der deltages aktivt i bl.a. fodboldstuneringer under firmaklubbernes regi i Frederikshavn. Ligeledes foregår der kulturelle udflugter i hele Nordjylland sammen med personalet.

De 3 fritids-fængselsbetjente skal også varetage fritidsopgaver i det lukkede afsnit.

Besøg.

I fritiden kan de indsatte modtage besøg af deres pårørende og andre bekendte. Besøgene afvikles i en særlig besøgsafdeling med 13 besøgsværelser. Besøgstilladelsen skal indhentes i forvejen og der skal forud være blevet bestilt besøg.

Udgang.

De indsatte har mulighed for regelmæssig udgang for at opretholde kontakten til familie, samt personer der sidestilles dermed, efter nærmere regler. Udgangen (orlov) afvikles på arbejdsfri dage. En weekendudgang (orlov) varer fra fredag eftermiddag til søndag aften. Der er også i begrænset omfang mulighed for at få udgang i ganske særlige tilfælde, f.eks. ved dødsfald og alvorlig sygdom i familien, samt i forbindelse med bolig- og arbejdssøgning, og når varetagelse af andre personlige interesser gør det nødvendigt - de såkaldte § 31-udgange.

Det er dog vigtigt at understrege, at en del af de indsatte ikke får udgangstilladelse, fordi der skønnes at være fare for misbrug. Det kan skyldes dårlige erfaringer fra tidligere ophold, arten af den pådømte kriminalitet m.v. Indsatte med længerevarende straffe (2-3 år eller mere) må ofte påregne, at der går betydeligt mere end fire uger, inden der gives tilladelse til udgang. I vurderingen omkring tilladelse til udgang ligger også regeringens ” nul tolerance” der betyder at den indsatte som udgangspunkt skal kunne aflægge en ren urinprøve forud for tilladelsen til udgang bliver givet.

Prøveløsladelse.

Er straffetiden mere end tre måneder, skal der tages stilling til, hvorvidt den indsatte skal løslades på prøve når 2/3 af straffen er udstået. Prøveløsladelse sker i ca. 85 % af tilfældene, og ofte kan der være tale om at knytte vilkår til prøveløsladelsen, f.eks. om tilsyn, beskæftigelse og misbrugsbehandling.

Såfremt en fortsat strafudståelse vil indebære ganske særlige, alvorlige problemer af blandt andet familiemæssig art, kan det endvidere komme på tale at indstille til Justitsministeriet, at prøveløsladelse finder sted efter udståelse af halvdelen af straffetiden. Det sker i 5 % af tilfældene.

Disciplinærsager.

Såfremt de indsatte overtræder de regler, der er fastsat for opholdet i statsfængslet, samt i tilfælde af udgangsmisbrug, kan der reageres med disciplinærstraf i form af bøder fra 50 til 100 kr. samt i form af strafcelle (isolationsanbringelse).

Ved særlige grove forseelser, herunder undvigelser, er det ikke ualmindeligt, at indsatte overføres til et arresthus og derfra eventuelt videre til et lukket statsfængsel. De der er egnet bliver overført til fængslets lukkede afdeling.

Talsmandsvirksomhed.

De indsatte har gennem de valgte talsmænd (en fra hver afdeling) mulighed for at øve indflydelse på forholdene i anstalten. Talsmændene vælger en fællestalsmand og holder møde en gang ugentligt med henblik på at drøfte fælles problemer og med henblik på at udarbejde oplæg til drøftelser med fængselsledelsen.

Talsmændene deltager endvidere i instruktion og vejledning af nyankomne indsatte.

Den lukkede afdeling.

De indsatte der ikke fra starten kan visiteres til at afsone i et åben fængsel anmeldes af Direktoratet for Kriminalforsorgen til det lukkede fængsel. Den lukkede afdeling på Kragskovhede modtager ikke stærkt negative indsatte, indsatte der er undvigelses truet og indsatte der skal udvises efter endt afsoning.

Afsoningen i det lukkede fængsel er efter de samme regler i straffuldbyrdelsesloven som i det åbne fængsel, men der anlægges en skærpet vurdering i sagsbehandlingen og de tidsmæssige betingelser for at opnå rettigheder er længere. Der er særskilte regler og retningslinier der er gældende for afsoner i lukket fængsel.

Sikkerheden omkring de indsatte er større, idet den lukkede afdeling på Kragskovhede er hegnet ind og der er elektronisk overvågning m.m.

Hverdagen og mulighederne er stort set som i det åbne fængsel (læs ovenfor), men på et mere begrænset areal. Alle indsatte har mulighed for telefonering, besøg, arbejde, skole, fritid, udgang og talsmandsvirksomhed som nævnt i det åbne fængsel, men med de begrænsninger der er i straffuldbyrdelsesloven. Stort set skal alle aktiviteter foregå inden for hegnet og de har ikke mulighed for at bruge det åbne fængsels faciliteter.

Typisk er de indsatte under ledsagelse af personalet, når de ikke opholder sig i den lukkede afdeling.

Under afsoningen tages det op til overvejelse om indsatte kan flyttes ud i det åbne fængsel inden løsladelse. Dette overvejes, når indsatte er i regelmæssig udgangsforløb, og for at mindske overgangen fra fængsel til løsladelse.

En del af dem, der afsoner i det lukkede fængsel, bliver løsladt derfra, på grund af, at den enkeltes adfærd gør en afsoning i det åbne fængsel utilrådelig. Dette på trods af at indsatte er i regelmæssig udgang.

Afslutning

Selv om der alt i alt udfoldes store bestræbelser på at engagere de indsatte i nogle positive aktiviteter under opholdet og på at skabe den gunstigst mulige løsladelsessituation, er det ofte de uønskede bivirkninger af fængselsopholdet, som dominerer. Familielivet bliver slået i stykker.

Beskæftigelsesmuligheden forringes. De kriminelle kontakter styrkes o.s.v.

Der er en stor gruppe af indsatte, som i kraft af f.eks. en uddannelse eller en grundig social planlægning, som klarer sig bedre efter afsoningen, men samtidig er der mindst lige så mange, som klarer sig ringere som følge af fængselsopholdet

STATSFÆNGSLET PÅ KRAGSKOVHEDE