Kragskovhedes historie

Fængselsvæsenet overtog i 1945 de tre tidligere statsungdomslejre: Jerup-lejren, Mosbjerg-lejren og Råbjerg-lejren og tog dem i brug som straffelejre for personer, der var dømt for at have optrådt som landssvigere under besættelsestiden.

Fra ungdomslejr, straffelejr for landssvigere til statsfængsel.
Samtidig påbegyndte man opførelsen af en større straffelejr i tilslutning til Jerup-afsnittet. Det var planen, at denne lejr, når den stod færdig, skulle kunne rumme ca. 2.200 landssvigere. Snart indså man imidlertid, at behovet for fængselspladser ville blive langt mindre, end man oprindeligt havde forestillet sig, og man standsede derfor den videre udbygning af straffelejren, da ca. en fjerdedel af lejren var opført. De nye belægningsbygninger blev taget i brug i 1948.

Mosbjerg-lejren blev i løbet af få år nedlagt som belægningsafsnit, og i bygningerne blev der i stedet etableret produktionsværksteder. Produktionsværkstederne blev nedlagt i 1994, og i 1995 blev der etableret småfagsvirksomhed i fængslets tidligere køkkenbygning.

Råbjerg-lejren fungerede som belægningsafsnit, indtil den nedbrændte totalt i 1975.

I 2001 indviede fængslet en halvåben afdeling med 26 pladser og i maj 2005 blev det nyopførte lukkede afsnit med 50 pladser taget i brug.

Skibsbylejren
I 1981 overtog kriminalforsorgen en tidligere militærlejr i Skibsby ved Hjørring. Skibsby-lejren benyttedes til fuldbyrdelse af hæftedomme og indgik som en afdeling under Statsfængslet på Kragskovhede.

Skibsby-lejren blev nedlagt i 1987. Fængselsvæsenet overtog i 1945 de tre tidligere statsungdomslejre: Jerup-lejren, Mosbjerg-lejren og Råbjerg-lejren og tog dem i brug som straffelejre for personer, der var dømt for at have optrådt som landssvigere under besættelsestiden.

Geografi:
Statsfængslet er placeret umiddelbart vest for landsbyen Jerup i Vendsyssel ca. 12 km nord for Frederikshavn.

Areal.
Fængslet har et areal på ca. 1500 tdr. land, heraf godt 200 tdr. land skov og 500 tdr. land agerjord. Resten består af uopdyrket hede- og mosearealer, hvis særlige karakter ikke findes mage til andre steder i Danmark.

Geologi.
Landskabet var efter istiden dækket af havet, som ganske langsomt trak sig tilbage og derved efterlod en strandbred. Som følge af den kraftige vestenvind i området opstod der som resultat af sandfygningen langstrakte nord-sydgående klitter (rimmer). I de brede lavninger (dobber) mellem rimmerne fandt en gradvis aflejring sted, hvorfor der dannedes en mose.

Rimmerne og dobberne er siden groet til med en rig og varieret vegetation, som samtidigt rummer et rigt fugleliv.